Østersfinalen 2021

Over weekenden fra d. 16. til d. 18. april byder vi igen velkommen til Østers Dage og Østersfinalen i Nykøbing!

Vi arbejder i øjeblikket på programmet for næste års Østers Dage og opdaterer løbende. Vi kan dog godt løfte sløret for at Torsten Vildgaard igen gæster Mors og Karen Blixen vil være her "in spirit" med et væld af "østers og skum".

Limfjords Master Class
Du har nu muligheden for at deltage i en eksklusiv master class med Torsten Vildgaard (tidl. NOMA) og Lasse Askov (I´m a Combo). 

Skaldyr på Japansk - Japansk Sushi Master Class med Mads Battefeld
Her har du en unik mulighed for at få et indblik i fjernøstens gastronomi når Mads Battefeld (Sushi Anaba) laver Master Class.  

"Østers & Champagne - a match made i heaven!" - og nu er der videnskabeligt belæg.
Ole G. Mouritzen og René Langdahl, blandt andre, står bag en ny rapport fra Københavns Universitet, som netop har undersøgt denne næsten mytiske kobling mellem østers og champagne og har endeligt fundet videnskabeligt belæg for denne toenighed. Ole og René byder på en spændende oplevelse i en verden af smag og udfolder den videnskabelige baggrund for, hvorfor østers - og især Limfjordens flade østers (Ostrea Edulis) passer særlig godt sammen med champagne. Fortællingen akkompagneres selvfølgelig med smagsprøver af både østers og forskellige udvalgte champagner.

Karen Blixen & Østers Salon
"Den berømte forfatter 'Baronesse Blixen' elskede havet. Hun levede ved havet og krydsede mange verdenshave på sine rejser til og fra Afrika. Gennem havet er alting forbundet, og havet har nøglen til vores helse, mente hun. 

Hun elskede havets frugter og i den sidste del af livet bestod hendes diæt ofte af consommé og østers. Vennerne oprettede et 'østerslegat' til hende, for at sikre, at forsyningerne af østers aldrig slap op" 

- Helle Solvang

Kom med til en aften i "Østers & Skummet tegn", med Limfjordsøsters, champagne, skønne toner og spændende fortællinger. 

Glæd jer til at høre radiovært og filmdokumentarist Helle Solvang fortælle levende om Blixens kærlighed til havet og om hendes forståelse for biodiversitet og økologi langt inden disse begreber blev almindelige. 

Arrangementet finder sted d. 16.4.21 - nærmere tidspunkt følger!


DIRTY OYSTER -Årets Folkeøsters 
Konkurrencen løber igen af staben og alle konkurrencens deltagere har deres retter klar til præsentation. 

Vi arbejder ihærdigt på at få resten af programmet klar for 2021 - så hold øje!

 

Forrige år:

Et af bådhusene blev åbnet og her kunne man opleve åbningstalen for dagen ved Borgmester Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune og Fiskeriminister Eva Kjer Hansen og derefter Grand Opening af Ertebølle Stenalderudstilling, v. Louise Villadsen chefarkæolog og centerleder ved Stenaldercenter Ertebølle.

Der var marked hvor sågar en østersfiskebåden kom sejlende, boder med mulighed for at købe østers, østersretter og mange andre delikate produkter fra de lokale producenter.

I løbet af dagen
var der Oyster Talks på Holmen. Her kunne man lære om den nyttige tang, ved Bjarne Ottesen fra Nordisk Tang. Og derefter kunne man blive meget meget klogere på østers og alle de potentialer, som denne ressource rummer for lokalsamfundet. Her havde vi flot besøg hele vejen fra USA med Bill Dewey, Taylor Shellfish, Seattle, med perspektiver fra den amerikanske skaldyrsindustri og om den positive effekt den har haft for samfundene i kystområderne. Dernæst var der en paneldebat med Bill Dewey, Jens Kjerulf Petersen, Professor ved Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua, Peter Kvistgaard, PhD i Turisme og Oplevelsesudvikling og Ekstern Lektor ved AAU og ikke mindst Louise Villadsen, Chefarkæolog og Centerleder, Stenaldercenter Ertebølle.

I Østersteltet kom Torsten Vildgaard og Thorsten Schmidt og fortalte om deres passion for østers og om deres gastronomiske historik og rejse. René Langdahl Jørgensen var moderator og publikum kunne stille spørgsmål til de to stjerne kokke.