Markedsdag

Rundt lystbådehavnen var der fyldt med spændende boder og lækkerier

Ønsket var igen at udvide kendskabet til de forskellige arter af østers og ikke mindst den store forskellighed i deres smag: merroir og man kunne prøve både vores lokale Limfjordsøsters, de lokale stillehavsøsters,- naturel med den helt unikke mundfuld af Limfjorden! Morsø Jernstøberi stillede deres Forno Grande gas-grill, Grill #17 og flere andre af deres produkter til rådighed for de unge kokke fra Kokkeforeningen Danmark Ungdom, Young Chefs som tilbereder delikate anretninger med østers og muslinger.

Østers er ikke den eneste unikke og lækre råvare som Limfjorden gemmer på og DTU Aqua byder på delikatesser både med østers og tang og meget mere fra Limfjorden.

Oplevelserne var som perler på en snor, og netop perler er der i Limfjordens muslinger. Otto Gro-Nielsen viste sine unikke smykker med netop Limfjordens perler.

Gaardbageriet bød på delikate kager, Sallingsund Færgekro med appetitvækkere med godt fra fjorden.
Thisted Bryghus præsenterede igen deres helt nye vifte af fantastiske frugtsafter, produceret med frugt fra Thy-Økobær med fokus på de lokale råvarer, som findes i naturen her på egnen. Nordic Food College tilberedte også igen små retter og fortalte om hvad denne nye uddannelse kommer til at byde på.

En lokale fisker lagde til kaj og fortæller om, hvordan deres arbejde med muslingerne hjælper med at opretholde en sund og levedygtig fjord.