Wine & Dine – østers og muslinger - fredag 9/10

Skaldyrshovedstaden i Danmark inviterer igen til Wine & Dine med østers og muslinge fredag aften. Premieren byder fredag også på østerssafari, skaldyrsskole og rundvisning på Vilsund Blue.

Wine & Dine med østers og muslinger

Wine & Dine er fredag en eksklusiv snigpremiere på Østers- og Muslingepremieren, hvor du i ro og mag kan nyde retter tilberedt af to fantastiske kokke. Det er en helaftensmiddag tilberedt af tidligere Michelin-stjernekok Anita Klemensen fra Studenterkilden og gourmetkok Jens-Peter Skov fra Sallingsund Færgekro.

Dato: Fredag den 9. oktober 2020
Tid: kl. 17.30
Sted: Telt på havnen, Nykøbing Mors
Pris: 1.395 kr. pr. kuvert  

Aftenen byder på velkomstbobler og snacks, 5-retters gourmetmenu med superiorvine, kaffe/te med sødt og cognac/likør og undervejs vil der være indslag af kokkene.

Om kokkene

Anita Klemensen stammer oprindeligt fra Thy-Mors området og har i en ung alder markeret sig som gourmetkok. Hun har i 6 år i træk været med til skaffe en Michelinstjerne til restauranten Den Røde Cottage i Klampenborg. Det første år var i 2012. I 2020 åbner Anita Klemensen Studenterkilden i Klampenborg. Jens-Peter Skov er ejer af Sallingsund Færgekro på Mors. Det er en velrenommeret kro med historie og tradition. Også Kongehuset har smag for kroens madkunst. 

Billetbestilling

Der er et begrænset antal pladser – bestil billet nu via Morsø Turistbureau tlf. 9772 0488 eller via dette link

Menu Wine & Dine

Appetizers

Frisk ris-nudel-rulle med hummer og friske urter
Asiatisk æbleskive med krydret reje
Rejechips med mayonnaise
Østers i sprød dej
Limfjords-sushi

Champagne Brut Premier, Louis Roederer

Menu

Krabbebisque med Cognac, krabbe-souffleboller og urter
2016 Chardonnay, Columbia Crest, USA

Smør-dampet torsk med sensommer-cassoulet
2016 Viognier Magnum, Cuilleron, Rhône

Hummer- & østersfarseret vagtel med persillepurée, kantareller / bøgehatte,
kartoffelsoufflé samt rødvinssauce med Kammerskinke, muslinger og persille
2015 Clos de Lupé, Lupé-Cholet, Bourgogne, Frankrig

Thybo-Ost fra Thise med macadamia og dehydreret caviar
2018 Greco di Tufo, DOCG, Feudi di San Gregorio, Campania, Italien

Lun æbletærte Royale med abrikospurée, æblesorbet, æblechips samt ”chokoladesand”
2017 Moscato d´Asti, Cá del Baio, Italien

Kaffe & te
Chokoladekage – Financier med Bergamotte
Romfigen i butterdej med nougat-creme
Cognac / likør

Se også og book

Tid:
Fredag 9. oktober kl. 14.00
Lørdag den 10. oktober kl. 10.00 og 14.00
Søndag den 11. oktober kl. 10.00 og 14.00

Sted: Dansk Skaldyrcenter, Nykøbing Mors
Pris: 225 kr.

Tag på østersjagt i fjorden sammen med Dansk Skaldyrcenters biolog. Lær hvordan man selv fanger friske østers, smag på dem og tag fangsten med hjem. Centret stiller spand, waders, net mv. til rådighed. 

Se mere og bestil billet.

Tid: fredag 9. oktober kl. 17.00-21.00 
Sted: Dansk Skaldyrcenter, Nykøbing Mors
Pris: 395 kr. pr. pers. (ekskl. drikkevarer)

Vi gemmer kogebogen væk og ser bort fra faste traditioner. Vi tilbereder retter med skaldyr og velsmagende tilbehør. Der skal eksperimenters, og måske opfinder vi en ny ret. Når vi har haft fingrene i fjordens råvarer, sætter vi os til bords og smager på alle retter og udveksler opskrifter og erfaringer.

Bestil billet via visitmors.dk 
Obs. billetsalg inden 1.10

Tid:  kl. 11.30-12.30 fredag 9. oktober
Sted: Vilsund Blue, Øroddevej 100, Nykøbing Mors
Pris: 70 kr. pr. pers.

Få et unikt indblik i maskinrummet bag den moderne produktion af muslinger, hvor der også arbejdes med bæredygtighed og økologi.
Vi afslutter med en smagsprøve.

Bestil billet via visitmors.dk

Weekendophold og overnatning under Østers- og Muslingepremieren kan bestilles ved VisitMors.

Der er forskellige muligheder med valg af overnatningsted og indholdet i weekendophold

Se mere om weekendophold og bestilles via dette link.