Østers Finalen 2022

Vi glæder os til igen at holde Østers Finalen i Danmarks Skaldyrshovedstad i weekenden 23. - 24. april 2022.

Østers Finalen 2022 planlægges til 23.-24. april 2022.

2020 og 2021

Østers Finalen blev 2020 og 2021 aflyst på grund af Corona.

Flere af arrangementerne, der var planlagt til april 2021,  bliver holdt efter sommerferien.

2019

Et af bådhusene blev åbnet og her kunne man opleve åbningstalen for dagen ved Borgmester Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune og Fiskeriminister Eva Kjer Hansen og derefter Grand Opening af Ertebølle Stenalderudstilling, v. Louise Villadsen chefarkæolog og centerleder ved Stenaldercenter Ertebølle.

Der var marked hvor sågar en østersfiskebåden kom sejlende, boder med mulighed for at købe østers, østersretter og mange andre delikate produkter fra de lokale producenter.

I løbet af dagen
var der Oyster Talks på Holmen. Her kunne man lære om den nyttige tang, ved Bjarne Ottesen fra Nordisk Tang. Og derefter kunne man blive meget meget klogere på østers og alle de potentialer, som denne ressource rummer for lokalsamfundet. Her havde vi flot besøg hele vejen fra USA med Bill Dewey, Taylor Shellfish, Seattle, med perspektiver fra den amerikanske skaldyrsindustri og om den positive effekt den har haft for samfundene i kystområderne. Dernæst var der en paneldebat med Bill Dewey, Jens Kjerulf Petersen, Professor ved Dansk Skaldyrcenter, DTU Aqua, Peter Kvistgaard, PhD i Turisme og Oplevelsesudvikling og Ekstern Lektor ved AAU og ikke mindst Louise Villadsen, Chefarkæolog og Centerleder, Stenaldercenter Ertebølle.

I Østersteltet kom Torsten Vildgaard og Thorsten Schmidt og fortalte om deres passion for østers og om deres gastronomiske historik og rejse. René Langdahl Jørgensen var moderator og publikum kunne stille spørgsmål til de to stjerne kokke.