Fjordbiologi for børn

Kom og rør ved dyrene fra fjorden. Arrangementet er for børn (primært 5-12 år) - med røre-bassin, krabbevæddeløb og snak om dyrene fra Limfjorden.

Vi mødes i Dansk Skaldyrcenters akvariehal, hvor der fortælles om dyrene i fjorden og deres liv. Der er mulighed for at komme helt tæt på, få hænderne i vand og rør ved dyrene i vores rørebassin. Hvordan føles det mon at røre ved en søpung, en gople eller en søstjerne og hvordan ser en skeletreje ud?

I fjorden findes også en masse små planter og dyr som man ikke umiddelbart kan se med det blotte øje – dem får I mulighed for at se på i mikroskop.

Der vil også blive lavet små forsøg for at demonstrere dyrenes funktion i økosystemet. Hvordan spiser en søstjerne en blåmusling, hvad og hvordan spiser en blåmusling - kan de gøre vandet ”rent”?

Datoer

Se datoer og bestil ved Morsø Turistbureau